Idræt har altid fyldt for John Witting, en af flere ildsjæle bag Fodboldlinjen Randers. Han har 40-års-jubilæum som folkeskolelærer – plus en sjat.
Til august sker det. John Witting fra Dronningborg skal møde Kong Frederik 10. og takke for fortjenstmedaljen, efter at have været folkeskolelærer i Randers i over 40 år.
Rent faktisk har han til august været ansat næsten 41 år i skolevæsenet. En regnefejl og lidt uopmærksomhed forsinkede fejringen lidt.
Men det betyder ikke det store for folkeskolelæreren John Witting, der glæder sig til at møde Kong Frederik.
»Fortjenstmedaljen betyder meget for mig. Jeg har aldrig haft lyst til andet end at arbejde som folkeskolelærer,« siger han.
»Den er et symbol på min 40-årige indsats som lærer og mit bidrag til samfundet. Jeg har altid stræbt efter at gøre en forskel i mine elevers liv, og at blive anerkendt på denne måde er en stor ære,« siger 66-årige Witting, der ikke regner med at gå på pension foreløbig.
»Jeg fortsætter så længe jeg har lysten. Jeg stopper hvis jeg ikke er forberedt, så det går ud over de elever man har, hvis de får en dårlig undervisning. Hvis det er sådan, at jeg ikke længere kan få nogle nye idéer, eller nogle nye tiltag, så må det stoppe. Eller hvis jeg ikke har en frisk bemærkning til morgentræningen og ikke har nogle gode øvelser, som jeg kan se, at de lærer af. Så stopper jeg.«
John Witting trækker vejret ind og laver sin karakteristiske kast med kroppen, der altid får hovedet til bevæge sig til lidt mere til den ene side. Hans måde at understrege en vigtig pointe.
»Men altså der er jeg ikke kommet til endnu.«
Historie og ’kridstregen’
John Witting er kendt som en af bagmændene bag Fodboldlinjen Randers, der hver uge sender massevis af randrusianske skolelever ud på fodboldbanerne og giver dem stolthed, samvær og så meget andet end fysiske færdigheder.
Han har også bidraget til undervisningsmateriale og litteratur ved at være medforfatter til historiebøger til undervisningsbrug og ved at etablere ’Kridstregen’, et fodboldtidsskrift om kvindefodbold, der blev et kærkomment indslag i fodboldmiljøet og bidrog til at skabe opmærksomhed omkring kvindefodbolden, lang tid før kvindelandsholdet begyndte at få den respekt som det fortjener. Han stoppede som redaktør efter 21 år og overdrog konceptet til DBU.
»Jeg har altid drømt om at være lærer. Og det er ikke løgn,« siger John, da han reflekterer over sin karriere der begyndte på Nørrevangsskolen i august 1983. Under to år senere begyndte han på Hobrovejens Skole, hvor han var i 30 år. Da skolen blev omlagt til kun at skulle huse indskolingen, flyttede han til Vestervangskolen tilbage i 2015.
Her underviser han syv timer om ugen, mens resten af tiden bruges på Fodboldlinjen. Hver uge træner han fem morgentræningshold. To fra Vestervangskolen og derudover hold fra Hobrovejens Skole, Hornbæk Skole og Østervangskolen.
Gør hvad man kan
Han elsker at undervise.
»Det der med at være sammen med andre mennesker. Og den der diversitet, du ved. Uanset hvem man er. Sexualitet, politisk overbevisning, sociale baggrunde og sådan noget. Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med mennesker,« siger John Witting.
Hurtigt kommer næste sætning:
»Jeg vil gerne have en god relation til de unge mennesker. Det har jeg altid godt kunne lide. Og lære dem noget. Og se, at der kom noget ud af den undervisning, som man leverer. Det kan jeg ret godt lide. Og så har jeg jo altid sagt, at der er ingen, der er forpligtet ud over sine evner. Bare man gør, hvad man kan. Så er der ikke nogen, der kan forlange mere af en.«
Fodbold som fællesskab
Efter 10. klasse på Nørrestrædes Skole og en studentereksamen fra Randers Amtsgymnasium startede John Witting på Silkeborg Seminarium i slutningen af 70’erne. For her var der en god idrætslinje.
Da han dimitterede i 1983 med historie, dansk og idræt/svømning som linjefag havde han på studiet mødt sin kommende hustru Hanne Lise Paysen, der nu er SFO-leder på Hobrovejens Skole. Faktisk kørte de sammen på arbejde i de 30 år, som John var ansat på selvsamme skole.
Udover lærergerningen har begge fodbolden som fælles fortid. Hanne Lise Paysen spillede i sin tid på Hjortshøj-Egås kvindefoldboldhold og var fem gange med til at vinde det danske mesterskab, fire gange var hun pokalvinder, mens hun også har været på det danske bruttolandshold.
John Witting har spillet på divisionsniveau i Randers Freja og triller da også lidt bold under sine morgentræninger, selvom det mest bliver til de rolige tæmninger, for kroppen er trods alt 66 år gammel.
»Jeg har lovet at sige til, et år før jeg stopper på fodboldlinjen, så man kan finde den rette til at tage over, men som sagt så er det slet ikke endnu,« siger John Witting, der tilmed har taget et nyt skridt.
Han er nemlig blevet assistenttræner for Dronningborgs Serie 3 hold. Han er ikke bange for at prøve noget nyt.
»Men det giver mig virkelig noget. At skulle afsted hver tirsdag. Have træningsprogrammer klar og være motiverende over for spillerne. Jeg blander mig ikke i holdudtagelse og taktik. Det ønsker jeg ikke. Jeg kommer og træner dem. Og vi træner med bold hele tiden. Forskellige øvelser med bolden. Sådan skal det være.«
