Staten gav i foråret årets Cykelkommune Randers penge til et banebrydende cykelprojekt, der skal få hele Sydbyen på to hjul samt midler til at opføre en ny cykeltunnel under Randers Bro. Staten betaler 40 procent af udgifterne til projektet, og i går bevilligede byrådet resten af pengene. Projektet i Sydbyen omfatter blandt andet: Etablering af stiforbindelse under Randersbro, ny cykelsti til Blegen, cykelfaciliteter i Sydbyen, flere muligheder for motion og leg på to hjul. Det samlede projekt for cykelstien under broen, nye cykelstier, udlån af elcykler, cykelfaciliteter og kampagner koster 9.7 millioner kroner. Staten financierer de 3.9 millioner kroner. De resterende 5.8 millioner betaler Randers Kommune.