Jeg synes faktisk, at det lyder ualmindeligt spændende og som et tiltrængt boost af mulighederne i Midtbyen. Det lyder som en god ide at knytte Slotspladsen sammen med Brødregade og Østervold og kan være det, som butikkerne i midtbyen længe har forsøgt sig med, nemlig at være et reelt alternativ til Storcentret. Det er så nemt at være mod al form for udvikling, men meget sværere selv at komme med bud! Vi skal ikke sige nej til vækst for hverken erhvervsliv eller bosætning i vores kommune – det er det, som skal finansiere vores velfærd!Slotscentret har aldrig siden sin tilblivelse været det samlingssted, som det i sin tid var tiltænkt at være. Derfor synes jeg, at vi skal takke ja til den mulighed, som her bliver os givet for at lave et sammenbindende kraftcenter i vores midtby, og som samtidig også kan blive det, der binder liv til gaderne omkring. Det giver samtidig god anledning til, at vi kan lukke helt af for trafik inde omkring vores bycenter, så både børn og voksne kan færdes uden tanke for at blive generet af trafik. Desuden kan det jo være, at lejemålene i det nye center betinger ens åbningstider i det tidsrum, hvor de handlende har fri og dermed ”tvinge” de butikker med, som sjældent støtter op om de mange fælles arrangementer, der er i vores bymidte.Per Bilici SørensenByrådskandidat SocialdemokraterneToldbodgade 16 lejl. 68930 Randers NØ