“Det må betyde, vi har kørt en kanon god valgkamp, og det vi har slået på i forhold til arbejdspladser og erhvervsliv. For når alt kommer til alt, så er det arbejdspladser, de ledige sukker efter. Og det er trods alt en opgave, som vi i det nye byråd sætter utrolig meget stor fokus på. Jeg er glad for, at vi kunne blive enige om en bred konstituering”.Sådan sagde en glad og stolt Claus Omann Jensen, der er villig til at forhandle hen over midten og ikke har i sinde at lade socialdemokraterne stå udenfor.”Vi har overladt et par udvalgsposter til dem, som vi håber, at de vil tage imod. Det håber vi meget, at de vil være med til – det satser vi på for Randers´ skyld. Det her er et Randers projekt, og vi er nødt til at stå sammen om  at skabe de arbejdspladser. Det er nummer ét”, sagde han efter offentliggørelsen af konstitueringsaftalen kort før kl. 7.00 i morges.Socialdemokraternes Torben Hansen, der fik et stort personligt valg, var både glad og skuffet over resultatet.”Jeg er rigtig meget glad og stolt på det personlige plan over mit valg. Og så er jeg med det andet rigtig, rigtig træt af, at vi ikke længere har borgmesterposten. Allerede da valgets resultat lå klart kunne jeg da godt se, at det ville blive en kompliceret affære, og man ser vel aldrig det hele komme, fordi der i løbet af natten har været en række forskellige senarier. Men det er endt sådan her, og vi vil gøre, hvad vi kan fra socialdemokraternes side for at skabe gode løsninger for Randers og randrusianerne. Vi går ind til det her med åbne og konstruktive sind, selvom vi ikke fik borgmesterposten, som vi havde håbet på”.Torben Hansen sidder stadig i Folketinget, så kan han arbejde lokalpolitisk samtidig, det mener han nok:”Mon ikke om vi får enderne til at nå sammen, indtil jeg ikke sidder i folketinget længere”, sagde en noget træt Torben Hansen, efter at resultatet forelå.