Kæmpetanke til olie står ubrugte to steder i Randers Kommune. De kan måske bruges til overfladevand fra Nordic Waste i stedet for at etablere kæmpebassiner ved Assentoft og tæt på drikkevandsinteresser. Kommunen har ikke villet undersøge det før nu.

Kian Johansen

Der er ét stort spørgsmål, der presser sig på, efter at det er kommet frem, at Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) har to kæmpestore lagerpladser i Randers Kommune, hvor der tidligere er opbevaret olie og benzin i kæmpetanke. De kan rumme cirka 120.000 kubikmeter.

Spørgsmålet er, hvorfor Randers Kommune ikke for måneder siden spurgte FDO om muligheden for at opbevare forurenet overfladevand fra Nordic Waste ved Ølst.

I stedet er der nu til flere tusinde Assentoft-borgeres fortvivlelse på få uger etableret bassiner tæt på drikkevandsinteresser i udkanten af Assentoft. Før et ekstraordinært byrådsmøde mandag havde borgerne afleveret 1.393 underskrifter i protest mod anlæggelsen af bassinerne, der er næsten færdiggjort.

Men uden held.

»Din Avis ringer til Peter Dam-Hendriksen, der er direktør i FDO. Det gør vi tirsdag den 12. marts. Mindst to måneder efter at det kom frem, at Randers Kommune ledte efter steder til at opbevare overfladevand fra Nordic Waste.«

Cirka på samme tid, som man blandt andet i al hast begyndte at fylde et bassin ved Hans Geigers Vej, tæt på Viborgvej i Hornbæk. Kort tid efter opdagede man, at der ikke var nogen membran i bunden af bassinet, og derfor er man i gang med at tømme det igen, af frygt for, at det forurenede overfladevand vil løbe ned i undergrunden i industrikvarteret, der ligger klods op ad jernbanen.

Hvad er FDO?

Danske Olieberedskabslagre (FDO) driver tankanlæg og rørledninger, så danske forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder er sikret olie og benzin.

FDO har olie, diesel og benzin på lager til mindst 57 dages forbrug. Sammen med olieselskabernes lagre betyder det, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser om, at have lagre til mindst 81 dages forbrug.

FDO er en selvejende organisation og ejes ikke af medlemmerne, der er olieselskaber.

FDO’s lagre er etableret ved, at de danske bilister og olieforbrugere i perioden fra 1965 – 1989 betalte 1 øre pr. liter benzin, diesel og fyringsolie til, at etablere og udbygge de danske olieberedskabslagre.

FDO har to tomme tankanlæg i Randers Kommune. Et ved Asferg mod nord og et ved Fløjstrup i det sydøstlige hjørne af Randers Kommune.Kapaciteten er begge steder på over 60.000 kubikmeter. Tankene står tomme, men er løbende blevet vedligeholdt.

»Vi har ikke fået nogen forespørgsel (på dette tidspunkt, red.). Men jeg vil sige det på den måde, at hvis Randers Kommune har et ønske om at snakke med FDO, så synes jeg, at de skal henvende sig formelt,« siger Peter Dam-Hendriksen, der har ansvaret for olie- og benzinlagre rundt om i hele Danmark. Herunder to tomme tankanlæg i Randers Kommune.

Et ved Asferg mod nord og et ved Fløjstrup i det sydøstlige hjørne af Randers Kommune. Den samlede kapacitet er omkring 120.000 kubikmeter. Bassinerne ved Assentoft skal på sigt kunne udvides til at rumme 50.000 kubikmeter forurenet overfladevand.

»Vi eksisterer jo til samfundets bedste, men inden for olieområdet. Så hvis de har interesse i en dialog, så sætter vi os gerne ned og tager et møde med dem og hører, hvad deres behov er. Randers Kommune har jo drevet tilsyn med vores virksomhed i mange år, så de kender os jo indgående. De har kendt til vores eksistens i utallige år.«

Men hvorfor har man så ikke kontaktet FDO før byrådet på et hastemøde mandag den 11. marts pålægger embedsfolkene at gøre det? Forslaget blev stillet af byrådsmedlem Anker Boje (S), der selv blev opmærksom på de to olielagre efter et tip fra en urolig borger i Assentoft, der nu kunne se gravemaskinerne æde sig ind i et industrikvarter tæt på omfartsvejen i Assentoft, for at anlægge et bassin, meget få borgere ønskede sig.

»Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, allerede i januar har I jo ledt efter tankkapacitet til overfladevandet fra Nordic Waste. Hvorfor har I ikke kontaktet FDO noget før?«

»Jamen, man kan godt have brugt lang tid på at undersøge mange forskellige forhold, men vi har bare ikke tiden til at undersøge alle mulige forhold. Det er det,« siger kommunaldirektøren.

»Det er fordi, vi har vurderet, at det andet (bassinerne i Assentoft, red.) var mere hensigtsmæssigt, fordi det var i vores eget område, og at det lå hensigtsmæssigt i forhold til kloaksystemet og grundvandsinteresser og sådan noget. Der er truffet en meget hurtig beslutning om, hvad der var mest hensigtsmæssigt. Der er mange, der glemmer i denne her diskussion, at vi vil jo aldrig nogensinde gennemføre sådan noget her i en normal situation. Normalt ville vi jo holde en høringsfase og lave grundige undersøgelser.«

Han tilføjer:

»Vi står bare i en akut situation, hvor vi har været nødt til at handle meget hurtigt, og så fandt vi det hensigtsmæssigt at træffe denne beslutning. Desuden har vi hele tiden haft den præmis, at vi selv ville eje jorden, vi ville ikke til at leje.«

»Kan du forstå, hvis borgere i Assentoft mener, at den beslutning og de præmisser, som I traf den beslutning ud fra, er arrogant?«

»Jeg kan godt forstå, at de har mange spørgsmål, jeg kan godt forstå, at de er frustreret over det. Det er jeg sådan set også,« siger Jesper Kaas Schmidt.

Efter byrødderne mandag pålagde forvaltningen at undersøge, om de to olielagre kan bruges til overfladevand fra Nordic Waste, vil kommunen nu undersøge det.

»Byrådet besluttede i går (mandag, red.), at vi skulle undersøge, om man kunne bruge de der tanke. Og det går vi selvfølgelig i gang med. Der er jo flere ting, der gør sig gældende der. Det ene er selvfølgelig, hvad er det for nogle tanke? Er de rene? Er de tætte? Hvordan ser det ud i øvrigt? Er der mulighed for udledning til kloaksystem? Hvor lang er transporten over til tankene fra Ølst? Det er jo nogle af de ting, man skal forholde sig til. Det er jo ikke kun et spørgsmål om en tank.«

»Peter Dam-Hendriksen, direktøren i FDO, forklarer, at hvis man skal putte overfladevand i olietankene i Asferg og ved Fløjstrup, så kræver det lidt tid og en masse beslutninger. Men han er meget åben overfor at gøre forsøget.«

Tankene bliver løbende vedligeholdt, men er jo designet til at få tilført olie og benzin via rør fra Natomolen ved Ebeltoft. Det ville sandsynligvis kræve nye pumper og nyt maskineri og en grundig undersøgelse, af om tankene kan holde spildevandet inde.

»Tankene har ikke været brugt i en række år. Så jeg tvivler på, at vi får lov til at bare bruge dem fra i dag til i morgen.«

»Vi har jo Miljøstyrelsen, som også eventuelt skal ind over det, hvis der er nogle ting, så kan det være, at Energistyrelsen skal ind over det. De er vores tilsynsmyndighed på den rolle, vi har i samfundet. Derudover, så skal Klima- og Energiministeren udpege os til at løse en anden samfundsopgave, end den med at håndtere olie og benzin. Så der skal også en minister indover.«

Derudover skal Randers Kommune som tilsynsmyndighed også godkende de eventuelle ændringer, der skulle foretages, hvis tankanlægget skal være klar til at modtage spildevand, lyder det fra Peter Dam-Hendriksen.