Torsdag godkendte miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune en ny plan, der skal forbedre cykelforholdene i Dronningborg. Det skal blandt andet ske ved at lave blå sikkerhedsfelter til cyklister i lyskrydset Udbyhøjvej/Tjærebyvej og ved at lave stiplede cykelbaner på Tjærbyvej og Rismøllegade, så skoleelever kan komme sikkert og trygt til og fra skole og idrætsaktiviteter.