En eller flere indbrudstyve er klar til den helt store julefrokost. Natten til i går brød de ind i en forretning i Havnegade i Randers ved at knuse en rude i indgangspartiet. Fra stedet har de forsynet sig med små flasker snaps, champagne, rødvin, hvidvin, hamburgerryg, laks – både varmrøget og koldrøget -, pølser, spegepølser og rullepølse. Og for at gøre julefrokosten perfekt, er der også stjålet flere sylter.