Efter mindre end en måned skal lokalpolitiet i Randers have ny chef. Ved årsskiftet tiltrådte Kristian Thomsen som chef, og han kom fra stillingen som leder af færdselsafdelingen hos Østjyllands Politi. Men nu har han sagt sit job op og lader sig pesnionere fra Østjyllands Politi. Han har ifølge Randers Amtsavis fundet et nyt job, men han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at uddybe, hvilket job, der er tale om. Stillingen som leder af Lokalpolitiet i Randers overtages af fungerende vicepolitiinspektør Claus Danø.