Socialdemokraten Jesper Mathiesen fik i går lov til at udtræde af Syddjurs Byråd. Jesper Mathiesen begrunder sin beslutning om at forlade byrådet med, at hans arbejdsforhold er ændret væsentligt, fordi han vender tilbage til sit job som leder i Aarhus Kommune. Jesper Mathiesen måtte se sig slået i kampen om borgmesterposten efter kommunalvalget i november, og overgive den til Venstres Claus Wistoft. Jesper Mathiesens post i byrådet overtages af suppleanten Christian Haubuf.