Randers Sundhedscenter sætter nu fokus på unges sundhed. Det sker med arrangementet Teenage Pitstop d. 12. august i Randersugen. Ifølge sundhedskoordinator Rie Andersen, så har Sundhedscentret valgt at sætte fokus på teenagerne, fordi flere undersøgelser viser, at den unge generation generelt ikke har særligt sunde vaner. Byens teenagere kan ved arrangementet udfordre hinanden i blandt andet chilismagning, sunde shots og balancegang med øl-briller.