Randers Brandvæsen blev i aftes kaldt ud til en melding om røgudvikling i en etageejendom i Freensgade i Randers. Det var en røgalarm, der fik en beboer i ejendommen til at tilkalde brandvæsenet, da der var frygt for, at røgen kunne stamme fra en defekt i elinstallationen. Det viste sig dog, at røgalarmen var udløst, fordi der var blevet affyret heksehyl i nærheden 15 til 20 minutter tidligere. Det lykkedes ikke at finde frem til de personer der var ansvarlig for affyringen af heksehyl, hvilket er en overtrædelse af beredskabsloven.