SuperBrugsen Kolind har gjort det til en behagelig vane at udlodde 10.000 kroner to gange om året til det lokale foreningsliv, der bidrager til at gøre det sjovere at være en del af lokalsamfundet. Lige før juletid var bestyrelsesformand Jens Francke-Larsen klar med en ny donation til tre udvalgte foreninger.Det er kunderne, der suverænt bestemmer, hvordan fordelingen af de 10.000 kroner skal foregå. De tre heldige foreninger blev i denne omgang Kolind-Perstrup Håndbold, Kolind-Perstrup Showdance og Midtdjurs Crossklub.