Det typiske billede på en knallertfører er en ung fyr, der kører alt for hurtigt på sin tunede knallert. Men noget tyder på, at det billede er blevet ændret. Der har været et markant fald i tilskadekomne på den såkaldte knallert 30. Det skriver JP-Aarhus. I 2006 kom 69 knallertførere lettere eller alvorligt til skade i Østjyllands Politikreds. I 2014 kom 17 til skade. Et fald på 75 pct. Det viser tal fra Vejdirektoratet. Mindst lige så vigtigt er det, at ingen knallertførere i det østjyske er blevet dræbt i de seneste tre år.