Brandvæsenet blev i går midt på eftermiddagen sendt til Hadbjerg Skole, hvor vidner havde set røg. Da brandfolkene kom frem var der ingen ild, men man kunne konstatere, at der havde været sat ild til to gardiner. Ilden var dog gået ud af sig selv. Skolen står foran nedrivning, men dele af den er stadig i brug. Politiet skal nu i gang med at lave afhøringer i området i et forsøg på at finde frem til de, der har antændt branden.