Østjyllands Politis specialpatrulje rykkede torsdag omkring kl. 22.00 ud til en adresse i Randers SØ, hvor de havde mistanke om, at der var narkotika.

Under en ransagning fandt betjentene en mindre mængde ulovlige piller, som en 16-årig ung mand erkendte var hans. Fundet fik politiet til at ransage en anden adresse i Randers-området, som den 16-årige har tilknytning til.

Her blev der fundet en større mængde ulovlige piller, og den 16-årige blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.