Medlemmerne af bandet mødte hinanden gennem de mange jamsessions, der præger Edinburghs folkemusikmiljø. De har hver deres forskellige musikalske rødder – fra klassisk musik og jazz til Balkanmusik og keltisk musik – men deres fælles kærlighed til den irske musik førte dem sammen og var med til at skabe den unikke lyd, der kendetegner bandet.
De er alle etablerede musikere, der har turneret både i Storbritannien og internationalt, og flere af medlemmerne har vundet priser for deres musikalske evner – Ciaran blev All Britain Banjo Champion i 2006, Jani vandt førstepræmien ved 1st Hungarian Traditional Music Competition, Paddy Callaghan blev BBC Radio Scotland Young Traditional Musician of the Year 2013, og Jack var en af seks finalister i samme konkurrence i 2014.
Dallahan udgav en EP i december 2013, og i august 2014 udkom deres første hele album, When the Day is on the Turn. På turneen i Danmark har gruppen medbragt det nye album, Matter of Time, der officielt udkommer i Skotland 11. april.