På mødet i Randers Byråd i dag får politikerne en orientering om etablering af asylcentre i Randers Kommune. Udlændingestyrelsen har henvendt sig vedrørende to konkrete placeringer, Vorup Skole og ejendommen på Østervangsvej, der tidligere husede sygeplejeskolen. Begge steder vil der kunne være plads til cirka 200 asylansøgere. Kommunen har dog svaret at asylcentre ikke falder i tråd med de planer, der er de pågældende steder. Bygningen på Østervangsvej er omfattet af en lokalplan for udvidelse af regionshospitalet og på Vorup Skole er der planer om boliger.