Venstre har mistet endnu et markant medlem på Djursland. Det skriver Adresseavisen. Seneste udmeldelse er formand for Venstres kredsbestyrelse i Djurskredsen, Lars Christian Lauridsen. Det er kun kort tid siden at formand for Norddjurs Venstre Inge Dorte Mandrup, forlod partiet. Det skete i frustration over den tone, som partifællerne på Christiansborg bruger i flygtningedebatten. Lars Christian Lauridsen har endnu ikke uddybet, hvorfor han nu har valgt at forlade partiet.