Sidste år havde Region Midtjylland markant stigende udgifter til medicin. Især er blodfortyndende og kolesterolsænkende medicin højdespringere på listen over de 15 mest udgiftstunge lægemiddelgrupper, som bliver udskrevet med tilskud fra de praktiserende læger. Regionens samlede udgifter til den såkaldte tilskudsmedicin steg med 165 millioner kroner i forhold til budgettet. Udgifterne til hospitalsmedicin steg med 59 millioner kroner mere end budgetteret. Overskridelsen får ingen konsekvenser – hverken for patienter eller medarbejdere i Region Midtjylland. Den var nemlig ventet, oplyser regionens hospitalsudvalg. Også i år forventer Region Midtjylland stigende udgifter til medicin.