Randers Kommune har netop ansat Kim Højer Hansen i stillingen som skoleleder på Hornbæk skole. Kim tiltræder stillingen 13. juni
 
Kim Højer Hansen kommer fra en stilling som viceskoleleder på Hornslet Skole i. Han er 44 år og bor i Århus med sin familie. På CV’et er 25 års erfaring i arbejdet med børn og unge, syv års ledelseserfaring fra henholdsvis Horsens og Syddjurs kommuner og en diplomuddannelse i ledelse.
”Med Kim Højer Hansen får vi en erfaren, tydelig og inddragende skoleleder, der har et solidt og markant cv. Han vil med sikker hånd fortsætte det gode arbejde med at skabe en god skole, ” siger Henrik Johansen, konstitueret skolechef Randers Kommune.
”Jeg glæder mig meget til at møde både elever, forældre og personale og til sammen med både bestyrelse, ledere og medarbejdere at fortsætte med at skabe en god folkeskole på Hornbæk Skole. Her vil vi tage afsæt i skolens kultur og i ambitiøse mål for Hornbæk Skoles udvikling, ” siger Kim Højer Hansen.