Fredag 24. november mellem klokken 15 og 21 får randrusianere chancen for at blive en del af et kunstværk på Slotspladsen, hvor deres interaktion omsættes til partikler og vises på en stor videoprojektion.

Kunstværket kan kun ses denne ene dag.

Kunsteren Cecilie Waagner Falkenstrøm har familie i Randers. Nu udstiller hun kunstinstallationen ’Made of Stardust’.Værket består af en stor videoprojektion og et lydlandskab. Værket bruger kunstig intelligens, som skaber levende billeder baseret på publikums interaktion og data fra forskellige forskningsarkiver.

Der bliver blandt andet trukket på data fra NASA’s IPAC-arkiv, James Webb- og Hubble-teleskoperne.Det er støttet af Novo Nordisk Fonden og realiseret i tæt samarbejde med Arka Sarangi fra forskningscentret Dark på Niels Bohr Instituttet i København.

Det skriver Randers Kommune i en pressemeddelelse.