Af Kian Johansen, redaktør på Din Avis

Julen i Randers er altid noget særligt.

Byen har en stolt tradition for at omfavne julehygge og skabe unikke oplevelser for både lokale og besøgende.

Med Rådhustorvets oplyste juletræ og butikkerne, der stråler af julepynt, er Randers positioneret som en juleby. Det er en identitet, der er værd at bevare og styrke.

Byens butikker er mere end bare handelssteder; de er en del af fællesskabet og juleoplevelsen. Styrken i Randers ligger i fællesskabet, og julen er en særlig tid til at styrke båndene mellem butikkerne og samfundet.

På side 8 i denne uges trykte udgave af Din Avis kan du læse om Sille Fogh. (Åbn e-paper her i nyt vindue)
Den nye koordinator hos Randers Ciy Forening kan potentielt spille en vigtig rolle i at forbinde handelslivet med lokalsamfundet.

Men det kræver tid, handlinger og et samarbejde mellem flere parter. Internt er det cityforeningens bestyrelse, dens medlemmer og ikke mindst den anden koordinator, Pernille Lyager.

Eksternt er det kommunen, erhvervslivet, foreningerne og alle, der vil bidrage positivt.

Så mens juleshoppingen går i gang, og byens gader fyldes med julelys, vil tiden vise, om Sille Fogh og alle os andre kan være med til at forme Randers som en handelsby i fremtiden.

Randers’ identitet som en handelsby er en værdifuld arv, og det er op til både byens borgere og alle gode kræfter om at bevare og udvikle den.