En lang række repræsentanter fra det etablerede foreningsliv og andre aktører på fritidsområdet er inviteret til at bidrage med tanker og forslag til en ny Frilufts- og Fritispolitik for Syddjurs Kommune. Det sker blandt andet på et interessentmøde i Rønde Idrætscenter d. 17. maj, men alle andre er også velkomne til at bidrage med idéer, ønsker og kreative forslag. I Syddjurs Kommune ønsker politikerne at udvikle de gode rammer for fritids- og friluftsmulighederne for borgere, tilflyttere og turister.