Region Midtjylland skiller sig ud, når det gælder udbuddet af ejerlejligheder. Her var udbuddet i april 6,4 procent under niveauet i april 2015, viser en ny opgørelse fra boligsiden.dk. I april var udbuddet af lejligheder ellers højere end samme tid sidste år i fire ud af de fem regioner. På landsplan satte mange boligen til salg i april, hvor udbuddet af villaer og rækkehuse steg med 1,9 procent sammenlignet med måneden før. Udbuddet af ejerlejligheder steg med 2,5 procent, mens der kom hele 5,5 procent flere sommerhuse til salg.