Siden Aarhus Kommune i 2014 besluttede at igangsætte en undersøgelse af mulighederne for at etablere en ny lufthavn ved Thomasminde, har Aarhus Lufthavn været hæmmet af, at det ikke har været muligt at kunne foretage langsigtede offensive tiltag. Det har kostet millioner for lufthavnen, skriver Check-in.dk. Aarhus Lufthavn kom ud af 2015 med et underskud på 8,2 mio. kroner mod et minus på 24,4 mio. året før, der dog var præget af markante nedskrivninger. Bestyrelsen beskriver i årsrapporten resultatet som bedre end forventet, men stadig utilfredsstillende.