Det bliver 24 timer med kryb og kravl, sved på panden og dirrende muskler når soldater fra Aalborg Kaserne indtager Randers Regnskov på træningslejr tirsdag 6. september
 
De tyve soldater fra Aalborg Kasserne, skal overleve et døgn i regnskoven. Soldaterne skal lære at håndtere, for dem, ukendte krybdyr bl.a. giftslanger, imens de arbejder under pres i varmen og den høje luftfugtighed.
Øverst i kuplerne, hvor temperaturen er højest, kommer de på fysiske træningsøvelser for at afprøve kroppen i tropisk miljø. Soldaterne skal også arbejde med førstehjælp, lave natteøvelser og have et kursus i kryb og kravl under deres besøg i regnskoven.
 
Træning i troperegn
Temperaturen i Randers Regnskov kan, på en varm dag, ramme de 30 grader. Derfor kommer soldaterne for alvor til at mærke det varme miljøs påvirkning på egen krop, når de under træningslejren i Randers Regnskov. ”Soldaterne skal mærke, hvordan 24 timer i tropisk hede føles. Derfor må de heller ikke forlade kuplerne under træningen”, fortæller chefdyrepasser Brian Rasmussen, som vil være til stede under hele forløbet. Udover en høj temperatur, så byder en nat i Randers Regnskov også på nysgerrige aber, troperegn, vingesus fra de vilde flagermus og måske ubudne gæster i soveposen.
 
Et nyt koncept
Randers Regnskov har aldrig før haft besøg af overnattende soldater på træningslejr. ”Det er en helt unik mulighed for danske soldater, at de kan opleve tropemiljø hjemme i Danmark, før de bliver udstationeret rundt i verden”, siger kaptajn Søren Egebæk Tidligere har Forsvaret ladet enkeltpersoner deltage i en otte ugers tropeuddannelse som det britiske forsvar har gennemført på Borneo, for så efterfølgende at instruere og uddanne de resterende soldaterne hjemme i Danmark.