Mikkel Caprani skrev sig ind i mange danskeres bevidsthed, da han i 1993 blev Europa-mester på Svampabanen i Sverige. Randers-kørerens triumf gjorde motocross kendt langt ud over sportens inderkreds og kom på landsdækkende TV.
To gange har sportens barske virkelighed ramt Mikkel Caprani som en hammer. 
Som aktiv blev han – landets mest succesrige motocrosskører – brutalt sendt ud af spillet. Efter en dramatisk ulykke på banen i Sønderborg.
For fem år siden blev han en populær landstræner, der skabte gode resultater – på det seneste ofte leveret af lokale kørere som Line Dam, Mikkel Haarup og Glenn Meier – men så ramte hammeren igen. 
Selv følte han, at han sad trygt i sædet, men pludselig var han fortid.
Som lynet fra himlen:
“Jeg står meget uforstående, da jeg synes, jeg har skabt de bedste danske resultater i 15-20 år, men sådan er sport,” resignerede han.
Heldigvis er Caprani fortsat cheftræner i Randers Motor Sport og som sådan klar til at svare på vores syv spørgsmål i artikelserien om trænere og ledere i Randers Kommune.
 
Hvad kendetegner en god træner og hvad gør dig til det?
“En god træner skal motivere og lære fra sig. Have stor viden indenfor sin sportsgren, turde tænker nye tanker og være god til at planlægge, så kørerene bevarer motivationen. Som træner skal man være hård, men også være klar til at rose sine kørere, når de kæmper for det. Jeg mener, at jeg besidder – og bruger – disse egenskaber.” 
 
Hvad er drivkraften, hvad motiverer dig?
“Alene interessen for sporten er i sig selv en stor drivkraft, men jeg synes også, det er fedt at arbejde med de unge mennesker. Se dem rykke sig og samtidig hjælpe dem med at videreudvikle sig som atleter. Jeg elsker, når jeg kan – og får – mulighed for at gøre en forskel for et team. Eller den enkelte kører. ”
 
Hvilke kulturer skaber du, hvilke værdier lægger du vægt på? 
“Jeg prøver – så vidt muligt – at skabe en kultur, hvor fokus og motivation – 
og godt humør – falder i hak. Det er vigtigt, at man kan grine sammen og hygge sig. Samtidig med, at man træner seriøst. Sådan var det, da jeg selv kørte – og sådan skal det være.
Når det gælder værdier, tænker jeg på sådan noget som samarbejde i de små teams. Det er væsentligt for mig, ligesom det er vigtigt, at både jeg og mine kørere brænder for det, vi laver. Og vigtigt, at vi hele tiden udvikler os.”
 
Hvorfor startede du som træner? Har du forbilleder og hvem inspirerer dig?
“Jeg har jo selv kørt prof. Før jeg stoppede som aktiv, lavede jeg træningsskoler i udlandet om vinteren. Først for mine kammerater, men det blev hurtigt til mere og mere. Mit store forbillede er min gamle landstræner Søren B Mortensen.”
 
Hvor meget tid bruger du?
“Jeg bruger rigtig meget – og jeg nyder det.”
 
Hvad siger din nærmeste familie og venner?
Min kone kørte cross, før børnene blev store – og nu kører ungerne selv. Så man kan sige, at hele familien er meget engageret i mit arbejde. Mine venner synes vel nærmest, at “sådan har det jo altid været med Mikkel”.
 
“Hvad er det sjoveste, hvad er belønningen for indsatsen?
Noget af det sjoveste – og bedste – er, når vi bruger masser af tid på at øve teknik, og bare en enkelt, lille detalje lykkes. Eller sammenarbejdet mellem far/mekaniker og atlet en i presset situation giver bonus.”