Ildsjæl – og mangeårig frivillig leder i Randers Firma-Sport – Tonny Andersen er kåret som Årets leder 2018 i Dansk Firmaidrætsforbund.

Kåringen fandt sted ved firmaidrættens formandsmøde i weekenden, hvor han modtog hæderen for sit 39 år lange og aktive arbejde i firmaidrætsregi.

“Jeg er utrolig stolt af at modtage sådan en ærespris. Det er helt fantastisk. Og jeg er ikke bare stolt på mine vegne, men også på foreningens, siger Tonny Andersen