Politiet forsøgte i aftes ved 20-tiden at standse en 23-årig mand i bil på Mariagervej i Randers.

 Da patruljen gjorde tegn til, at den 23-årige skulle standse, kvitterede han ved at gasse op, køre over for rødt lys og parkere bilen på en nærliggende parkeringsplads.

Her mødte patruljen to personer, som kom gående – den ene kunne de genkende som føreren, der nu er sigtet for blandt andet narkokørsel.