En historisk lav ledighed for uddannede pædagoger i Randers og omegn betyder, at pædagoguddannelsen ved VIA University College i Randers netop har fået tildelt 8 ekstra studiepladser.

Det betyder, at der i alt optages 118 nye pædagogstuderende i Randers.

Og det glæder uddannelsesleder Pia Moldt.

”Vi er naturligvis glade for og bakker op om de ekstra studiepladser. Der er generelt stor søgning til vores pædagoguddannelse, og vi må hvert år afvise mange ansøgere,” siger Pia Moldt .