Tirsdag i næste uge inviterer Randers Naturcenter alle interesserede til indvielse af naturcentrets nye demensvenlige uderum. Uderummet er base for “Naturhøjskolen for borgere med demenssygdomme”, som startede op i maj i år.

Naturhøjskolen  er et samarbejde mellem Alzheimer foreningen, Ældre Sagen, Ældreområdet i Randers kommune og Randers Naturcenter. I samarbejde bydes der mange tirsdage i sommerhalvåret på naturvejledningsaktiviteter for kommunens ældste borgere.

Projektet har fået økonomisk støtte fra Friluftsrådet og Lions Club Randers Gudenaa.