Første skridt er at fælde en masse træer. Det næste er at lade være. Og så kommer der en multiplads, hvor man kan gøre ophold, spise og gå på toilet.

AF CECILIE BISGAARD

Hvordan skal naturen i Fussingø Udskovene gøres mere vild?

Det har Naturstyrelsen en plan for. Udskovene, der ligger nord og vest for Ålum er nemlig udpeget til urørt skov.

Urørt skov betyder, at der er tale om en skov, hvor den kommercielle skovdrift er stoppet. I princippet lader man skoven være, så den ifølge Naturstyrelsen over tid vil blive fyldt med gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet.

»Udskovene er præget af skovdyrkning – altså, at området har været brugt til træproduktion i mange år. Træerne står i små afdelinger, hvor der primært er en træart, og alle træer er samme alder. Sådan ser en naturlig skov ikke ud,« siger Matilde Raahede, der er specialkonsulent og projektleder ved Naturstyrelsen Kronjylland.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Fussingø Udskovene

– Ligger syd for Indskovene, der udgør den kommende naturnationalpark Fussingø
– Er en lang, smal skov fordelt på plateauet og skrænterne ned mod Nørreådalen
– Omfatter Rarskov, Brændselsbjerg, Brunskov, Klosterskov, Vesterskov og Nørreskov, der til sammen udgør 351 hektar og ligger rundt om Svinding og nord og vest for Ålum
– Rummer 40 gravhøje, hvor de fleste formentlig er fra bronzealderen
– De eksisterende faciliteter er for nylig udbygget med ny hundeskov og hestetrailerparkering
– I den nye plan vil man også etablere en primitiv multiplads

Kilde: Naturstyrelsen

Træer bliver liggende

I en urørt skov vil man lade grene, der knækker af i en storm, være, så flagermus måske kan finde en sprække, som de kan opholde sig i om dagen, mens insekter og svampe kan bruge træets skader til at finde vej til træets indre.

Man lader også hele væltede træer ligge, så de besøgende mennesker kan være nødt til at gå over eller rundt om dem. Så selvom det kan blive besværligere for os mennesker, kommer det dyre- og svampelivet til gode.

”Når der er døde træer og stammer i mange forskellige stadier af nedbrydning, giver det plads for en meget stor artsrigdom i skoven,” skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside.

Ophold, hestefold og toilet

Hvad betyder det så helt konkret for Udskovene ved Ålum, at området nu er udpeget til urørt skov?

Der er gode muligheder for at dyrke friluftslivet i Udskovene, og det skal der stadig være mulighed for, understreger Naturstyrelsen. Hensynet til friluftslivet vejer nemlig tungt i deres plan.

»Vi vil bibeholde de faciliteter, der er der. Det gælder både den indhegnede hundeskov, der er under etablering, vi udvider p-pladsen, så man kan vende rundt med hestetrailer, så det ikke er nødvendigt at bakke,« siger Matilde Raahede og fortsætter:

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Det kommer der til at ske i Udskovene

– Naturstyrelsen vil fælde de træarter, som ikke hører naturligt hjemme i Danmark, for at øge biodiversiteten
– Når der er sket, så stopper man med at fælde træer, så skoven kan udvikle sig uden menneskelig indgriben
– Alle nuværende faciliteter – som hundeskov, p-plads, mountainbikespor og vandre- og løberuter – bliver fastholdt
– Til gengæld kommer der en ny multiplads til, som skal komme friluftslivet til gode

Kilde: Naturstyrelsen

»Vi laver også en slags multiplads, fordi der er et stort ønske om, at når man er på en længere ridetur eller lignende, at man så kan gøre ophold, sætte sin hest på fold, spise mad ved borde og bænke og komme på muldtoilet. Det bliver ikke sådan, at man kan parkere derude. Det er tænkt som opholdssted på en længere natur-tur på ben, cykel, hesteryg eller i hestevogn.«

Helt nye muligheder

Multipladsen kommer til at ligge cirka midt i Udskovene nord for det, der hedder Mårdalhus. Der er også et madpakkehus i Udskovene, og det skal blive der. Og når det engang ikke kan mere, så vil Naturstyrelsen skifte det ud med en bålhytte, hvis brandmyndighederne godkender det.

Også mountainbike-spor, løberute, vandrerute, shelters ved Nørreåen og bålplads nord for Ålum bevares. Det samme gør muligheden for at slå telt op i hele skoven efter 1-2-3 ordningen (højst en nat samme sted, højst to telte sammen og maksimalt tre-personers-telte). Teltet skal desuden stå under træer og må ikke være til gene for andre i skoven.

Den røde markering på kortet viser det område, som den nye plan dækker over. Kort: Naturstyrelsen

Selvom Udskovene bliver omlagt til urørt skov, så vil alle også stadig have lov til at færdes i skoven hele døgnet. Det gælder både til fods, på cykel og på hesteryg.

Formålet med urørt skov er som sagt at skabe mere biodiversitet, at der er med til at give nye muligheder for friluftslivet i forhold til naturformidling, undervisning, forskning og turisme. Men at gøre området til urørt skov betyder også, at dele af skoven vil blive mindre tilgængelig på grund af blandt andet væltede træer.

Starter med træfældning

Så nu hvor det er fastslået, at friluftslivet vil få rigtig gode vilkår i den urørte skov, hvad er der så af konkrete planer for beplantningen?

For det første vil Naturstyrelsen – stik mod, hvad man måske skulle tro – fælde en masse træer.

»Det har gennem årene været mode i perioder at plante eksotiske træarter ind i skoven, fordi man har tænkt, at det ville give god værdi i træproduktionen. Men fordi det er frø fra andre lande, som man har plantet, så er de svampe og insekter, der hører til de træarter, ikke fulgt med. Derfor vil vi reducere antallet af eksotiske træer, så der bliver plads til de hjemmehørende arter, hvor der er tilknyttet mere liv og flere mulige levesteder,« forklarer projektlederen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Urørt skov i Danmark

Der er lavet forvaltningsplaner for 52 skove, der skal være urørte, og fire af dem ligger i Kronjylland:
– Fussingø Udskovene
– Gjerrild Nordstrand på Djurslands nordkyst
– Helgenæs på Djurslands sydspids
– Hjermind Skov, der ligger mellem Bjerringbro og Ulstrup

Men der er langt flere skove i både hele Danmark og i Kronjylland, der skal være urørt skov.

Med en samlet udlægning af op mod 75.000 hektar urørt skov lægges cirka 12 procent af skovarealet i Danmark urørt.

Forvaltningsplanerne for urørt skov er et led i Natur- og Biodiversitetspakken fra december 2020. Her blev der afsat 888 millioner kroner til blandt andet at udlægge yderligere urørt skov og dermed etablere et samlet areal af urørt skov i Danmark på op imod 75.000 hektar

Kilde: Naturstyrelsen

Blandt de træarter, som man vil fælde, er douglasgran, cypres og lærk. Man vil også fælde en del løvtræer af en vis alder, fordi der som sagt er mange træer, der er lige gamle. Ved at fælde nogle af de træerne i de aldersgrupper, som der er mange af, så får man en større diversitet og variation. De hjemmehørende, fældede træer bliver liggende i skovbunden og bliver til levesteder for blandt andet svampe og insekter.

»I Udskovene er det løvtræer og buske, der får mere plads. Særligt eg, bøg – og for eksempel er der også nogle fine lindetræer i Udskovene,« siger Matilde Raahede.

Sjældne arter beskyttes

Der er dog nogle træer, der vil være fredet for fældning. Redetræer for sortspætte, grønspætte, duehøg og andre rovfugle bevares.

Der er flere truede arter, der har hjemme i Udskovene. En tabel fra Naturstyrelsen viser, at der i området er registreret 15 truede og beskyttede arter – ni fuglearter, to svampearter, en art af tørvemos, en paddeart, en art karplante og en insektart.

Blandt de mest sjældne arter er blandt andet artiskok-urtesvirreflue, der er registreret i Udskovene og ikke i en eneste af Naturstyrelsens andre skovområder. Violblå fagerhat er knyttet til kalkrig lerbund, og den er kun fundet i ti af Naturstyrelsens skove.

Skovens egne præmisser

Når træfældningen er overstået, kan Udskovene endelig blive til urørt skov.

»Hele idéen med naturgenopretningsplanen er, at efter den indledende fase, hvor vi fælder de eksotiske træer, så fælder vi ikke flere træer. Faktisk fælder vi lige nu træer hele tiden, så det nye er, at vi stopper med det. Så kan skoven udvikle sig på sine egne præmisser. Forhåbentlig får vi en vildere natur, der er rig på levesteder for planter og dyr,« siger Matilde Raahede.

Planen om at omdanne Udskovene og 51 andre statsskove til urørt skov er lige nu i høring. Hvis du har en kommentar til planen, så kan du sende dit høringssvar til Naturstyrelsen inden 1. marts.

Hvis du vil læse mere om urørt skov, så kan du gå ind på Naturstyrelsens hjemmeside og www.vilderenatur.dk.