Kristrup og DB åbnede forberedelses-cup med uafgjort 1-1 og rødt kort til KB-målmand 

Kristrup Boldklubs populære forberedelses-cup inden efterårssæsonen – Brejnholt Randers Cup 2018 -– startede med nogle tætte kampe i høje temperaturer.
Trods varmen og svedne baner var der masser af underholdning fra dag et. Der blev virkelig brug for de ekstra drikkepauser, der var indlagt i hver halvleg, og der var travlhed i stævneteltet i pausen, for også tilskuerne havde det varmt.

I senior 1 spillede Kristrup og Dronningborg, der er i samme serie 1-kreds, uafgjort 1-1 efter en helt – som forventet – lidt rodet og meget fysisk præget affære. DB kom foran midt i første halvleg, da en KB-markering svigtede, hvorefter Mathias Vad kunne sende bolden i en blød bue over en chanceløs Jeppe Mogensen i KB-målet.

Anden halvleg var dårligt nok fløjtet i gang, før Mathias Møller fandt Richard Bertelsen med en fin aflevering, som Richard sikkert omsatte til mål.

Der var pænt gang i udskiftningerne i anden halvleg, og DB-træner Tonni Andersen sendte fire førsteårs U19-spillere på banen.

Målmand så rødt

I anden halvleg blev det til et par store chancer til begge hold, men målene udeblev.

DB lugtede nok en sejrsmulighed, da Jeppe Mogensen i KB-målet efter lidt kontroverser med Marius Jacobsen endte med at skubbe/slå modstanderen. Det blev helt korrekt takseret til et rødt kort.

Christian Gregersen overtog målmandstrøjen og -handskerne og gjorde det faktisk rigtig fint i målet. DB prøvede med nogle høje indlæg i feltet, men de blev sikkert plukket ned af den nye keeper.

Begge trænere var tilfredse med indsatsen.

Lasse Mogensen fra KB prøvede to nye spillere – Daniel Rasmussen, som netop er skiftet fra Vorup FB og Rasmus Hansen fra egne ungdomsrækker. Begge gjorde det godt, og Lasse Mogensen var overrasket over den form, holdet viste trods en sommerferie, der endnu ikke er helt overstået.

Tonni Andersen i DB-lejren kunne glæde sig over et længe ventet comeback til Anders Bay-Smidt, der i den grad tilførte noget fysik til et ungt DB-mandskab. 

Sådan gik det

Senior 1, pulje 1: Kristrup-DB 1-1

KB: Richard Bertelsen

DB: Mathias Vad

Senior 2:

Vorup FB 2-1 (0-0)

Vorup FB: Lasse Pedersen, Durim Hetemi

Hadsund: Kasper Tolstrup

VFB stillede med et meget ungt hold med flere U19-spillere, der så ud til at klare varmen bedre end de mere rutinerede Hadsund-spillere.

Senior 2:

Purhus -AH 2012 4-4 (0-2)

AH 2012: Oliver Clausen to, Emil Knudsen, Ronni Christensen

Purhus IF: Lasse Elgaard to, Andreas Lundsten, Kasper Nielsen

Det blev et sandt festfyrværkeri, hvor holdfællesskabet fra Assentoft/Hørning længe lignede en ret sikker vinder efter 2-0 ved pausen.

Purhus IF: 

Øvrige kampe

Mandag 30. juli:

Senior 1: 19.00 DB-Vorup FB

Senior 2: 19.00 KB-Purhus

Tirsdag 31. juli:

Senior 2: 18.30 AH 2012-Hadsund

Onsdag 1. august:

Senior 1: 19.00 KB-Vorup

Senior 2: Kristrup-Vorup

Lørdag 4. august – Kristrup Stadion:

Senior 1: 13.00 Nr. 1 mod 2 i senior 1-puljen

13.00 Nr. tre i senior 1 mod nr. 1 i senior 2-puljen

15.30 Senior 2 – deltagende hold i de sidste to kampe afgøres efter onsdagens kampe.