Censurfri åbner snart årets udstilling, og hele byen er inviteret sammen med resten af landet til Fernisering i Fritidscentret lørdag 11. August og i år også med musik og sang

 

Randers Ugen 2018 er lige om hjørnet og i år er det 28. gang man kan opleve Censurfri i festugen. Dørene åbnes for en oplevelse i musikkens og kunstens tegn, og invitere til ferniseringen.

Randers Pigegarde går gennem byen og spiller for Censurfri. Og ca. kl.10.30 afholder de koncert i gården ved Fritidscentret, som man kan nyde frem til ca. kl.11.00,- hvor dørene åbnes til dette års udstilling, der traditionen tro byder velkommen med fanfare og åbningstale af Janne Celina F. Scheel-Thomsen. Borgmester Torben Hansen giver ordet videre til Riverside Gospelchoir der ledes af Lene Johnsen Søndergaard-Jensen.

Og der efter er udstillingen åben til at nyde dens mange facetter sammen med en forfriskning.

 

Censurfri er ekstrem populært

Tilmeldingerne startede tirsdag 1.maj, og tidens udvikling har gjort at man igen i år valgte to måneders tilmelding, så der var plads til at håndtere den stigende interesse på nettet, samt det sædvanlige salg af tilmeldings blanketter på Fritidscentret. Det har dog ikke været nødvendigt da der allerede efter den første måned med ekstrem pres – mere el. mindre var udsolgt.

I år er der igen solgt 118 pladser, og kunstnerne kommer fra hele landet. Ingen kan forudbestille og da der er rift om pladserne, gælder det om at være tidligt ude når tilmeldingen starter, og holde øje med opdateringer på Facebook-Censurfri Udstilling og de lokale aviser.

Censurfri markedsføre sig på landsplan og i år var der ca. 34.000 der havde set nettets markedsføring. Folk kan igen i år læse om Censurfri i Kunstguidens sommerudgave, der ligger i ca.13.000 eksemplarer rundt om på landets turistkontorer og gallerier.

 

Censurfri holdet skaber mirakler

I ugen op til ferniseringen arbejdes der på højtryk i Fritidscentret for at skabe den bedst mulige oplevelse for de deltagne kunstnere og besøgende i Randers Festuge. Mandag morgen 6. august startede opsætningen af årets udstilling. Resultatet af mange måneders forberedelser viser sig, når et hold af trofaste stærke kræfter møder ind på Fritidscentret for at varetage den mindste detalje for at blive færdig til ferniseringen om lørdagen. En af de stærke kræfter er Ejnar Meineche, der bl.a. har været et kendt ansigt på scenen ved Støvringgård Spillet igennem10 år. Også kendt fra Stjernematinéen på Værket gennem syv år under ledelse af Lissi F. Scheel-Thomsen, i år er det 12. gang han er med til opsætningen af Censurfri.

Preben Rosenqvist arbejder til daglig som Halinspektør i Randers Real Idrætshal, de sidste 15-16 år har han nydt at besøge Censurfri i Randers Ugen, og i år er det tredje gang han er med bag om årets happening. Bag om kulissen møder man også Henning Højlund, der har Kunstmuseet Harti på Gethersvej. Et nyt ansigt er kommet til i år – Preben Laursen fra Kristrup – der sammen med familien, har deltaget ved Censurfri fernisering de sidste mange år og igennem en hel livstid – nære venner med lederen af udstillingen. Den stærke force ophænger flere hundrede malerier, fotos og tegninger på fire dage, alt bliver mærket med tilmeldings nummer og gjort klar til fremvisning. På to-tre dage vælter det ind med kreative ideer fra landets kunstnere. Grupper med keramik, smykke kunst og pileflet bliver arrangeret på podier – stenskulpturer placeres rundt omkring på udstillingen for at bidrage til miljø, balance og helhed. Torsdag eftermiddag kl. 17 er udstillingen færdig og alle puster ud.

 

Kunstnerisk Mangfoldighed

Mange af de deltagende kunstnere har været med gennem flere år. Men hvert år har udstillingen noget nyt at byde på.

På udstillingen kan man igen i år opleve Poul Spanggaard fra Galleri Aalestrup malerier. Annette Jensen fra Havndal med pileflet, Selma Larsen med skulpturer i fedtsten. Orla Pedersen med stenskulpturer. Signe Kolding med Vaser i keramik – og Ulla Lauth Christensen med smykkekunst. Udstillingen spænder vidt og bredt, og de deltagne kunstnere kommer lige fra Nordjylland til Fyn og Sjælland, samt helt nede fra grænsen – for stolt at fremvise, hvad de brænder for. Det er en kæmpe udstilling, og nye kunstarter dukker hele tiden op. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

 

Arbejdende Værksted

For andet år i træk, er der mulighed for at opleve Censurfri som ”Arbejdende Værksted” De besøgende har mulighed for hver dag i hele udstillings ugen at opleve hvordan forskellige kunstnere arbejder med deres kreativitet og hvordan arbejdet tager form.

Søndag 12. august i tidsrummet kl. 10-17 kan man opleve Lilo Liselotte Germer og Emilie Willumsen Kjær med Tegning, Tina Willumsen med maling på keramik og trætømmer, samt Signe Birkum med maleri på lærred.

Mandag 13.08. 10-17: Lilo Liselotte Germer- Tegning. Ulla Gerhardt- Malerier. Ann Nissen- Malerier. Tina Johansson- Malerier.

Tirsdag 14.08. Lilo Liselotte Germer- Tegning, Ulla Gerhardt- Malerier, Tina Johansson- Malerier, Ann Nissen- Malerier.

Onsdag 15.08. 10-17: Lilo Liselotte Germer- Tegning. Pia Kaastrup- Malerier. Signe Kolding- Keramik. Ann Nissen- Malerier.

Torsdag 16.08. 10-17: Helle Søberg- Art money. Karin Anna Søgaard- Art Money / Smykker. Pia Kaastrup- Malerier. Louise V. Iversen- Tegning.

Fredag 17.08. 10-17: Lone Kjær- Keramik: Helle Søberg- Art Money: Karin Anna Søgaard- Art Money / Smykker. Pia Kaastrup- Malerier.

Lørdag 18.08. 10-17: Mette Bruun Enemærke Holm- Malerier. Ilona Nygaard Hammershøj- Bivoks malerier. Pia Kaastrup- Malerier. Kirsten Nielsen- Art Money.

Søndag 19.08. 10-17: Mette Bruun Enemærke Holm- Malerier. Ilona Nygaard Hammershøj- Bivoks malerier. Connie Langelund- Malerier. Pia Lajer- Malerier.

I år er der igen mulighed for at købe et katalog over de deltagende kunstnere på udstillingen.

Censurfri kan opleves hele Randers Festuge, fra lørdag 11. august til og med søndag 19.august. Altså en ekstra dag ud over festugens åbning.

 

Censurfri er åben alle dage 10.00 – 17.00 – Fri Entré

Fernisering lørdag 11. august kl.11.00 – 17.00 – Fri Entré

Projektet støttes af Randers Kommune.