Sandheden om folkeskolereformen 2012 (opfundet af Christine Antorini) er slet ikke gået op for danskerne endnu. Så meget desto vigtigere er det, at dem, der kender skolen indefra, insisterer på at udbrede kendskabet til virkeligheden, uanset hvor kompleks den måtte være.

Det var ikke raketvidenskab, da vi i foråret kunne læse om inklusionsvanskeligheder i folkeskolen i Randers Kommune. 78 procent af lærerne svarer i en undersøgelse fra RANDERS Lærerforening, at de har elever, der ikke får den støtte, som de har behov for, og det er de samme frustrationer, man hører fra lærere i landets øvrige kommuner. Desværre er dette blot en af mange forudsete katastrofer, der efter reformens gennemførelse lurede i horisonten – som inklusionsloven jo er en del af.

Der blev råbt vagt i gevær fra alle faggrupper. Lærerne, pædagogerne, psykiatrien… ja dem alle…. Hver og en skar de det ud i pap for den daværende undervisningsminister. Desværre var pigebarnet udenfor pædagogisk rækkevidde i både kommunikation og fornuft, og fra den politiske top vedtog man reformen ind over hovedet på disse fagpersoner uden at vise den mindste interesse for at rådgive sig med dem.

Det skulle blive spændene at se, med hvilke redskaber og hvordan Antorini ville klæde lærerne på. De nye specialklasser kunne eksempelvis bestå af 12 diagnose drenge med ADHD, autisme og OCD. Et undervisningsmiljø der ikke behøver nogen dybere analyse. Forskere og specialister fra hele verden har i årevis frarådet netop DEN type klassemiljøer, hvor diagnoser samles i en og samme klasse. Bl.a. Russell Barkley (førende ADHD ekspert, som psykiatrien læner sig op ad) har været ude med udtalelser om dette.

I Antorinis optik er det mindre væsentligt, om lærerne har kompetence på specialområdet. Bemandingen skal nemlig klares internt af skolerne. Det første, hun gik igang med, var at fjerne 14 procent af lærerstillingerne i folkeskolen. Derefter udvider hun elevernes timetal med 36 procent, og vi ser nu desværre konsekvensen af den manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer til folkeskolen. Startskuddet til en historisk politisk massakre på landets største institutionen var sat igang.

Siden inklusionsloven blev vedtaget i 2012, er antallet af ekskluderede børn eksploderet. En ny undersøgelse viser, at hver tredje af de børn med autisme, som man med loven forsøgte at inkludere, ikke går i skole mere. Specialklasserne er som forudset endt med at blive en skraldespand for de børn, der ikke har kunnet klare sig eller trives i en almindelig klasse. Det er mere reglen end undtagelsen, når børnelæger i dag udskriver en lægeerklæring, så barnet kan undgå at komme i skole. Det er et dokumenteret faktum, at børn bliver syge af Christine Antorinis håbløse folkeskolereform. Det er et bekymrende fænomen, der kaldes skolevægring. I løbet af de seneste år er skolevægring blevet en problemstilling, som fylder mere og mere i de danske kommuner.

Der er rigeligt med dokumentation for efterveernes påstande.

I juni 2017 udkom rapporten “Portræt af elever med særlige behov” Det er en 80 siders forskningsrapport med systematisk undersøgelser og parametre indenfor alle trivslens regler.

Man har fulgt udviklingen i 13 kommuner fra 2015 over tre skoleår. Den omfatter 240 skoler, 70.000 elever (ca 10 procent af eleverne i den danske folkeskole) + 10.000 fagprofessionelle. Resultatet af undersøgelserne viser, at elever med støtte ifht. elever uden støtte trives markant dårligere både socialt og fagligt. De har meget lavere tilpasning til skolens normer, selvkontrol, motivation og arbejdsindsats. Men især på de skolefaglige præstationer ses her tydelige niveauforskelle. Alt sammen noget, de fagprofessionelle advarede om, ville blive konsekvensen af reformen. Vi kan derfor konkludere, at inklusionsloven fra 2012 har haft den modsatte effekt – Børn ekskluderes reelt af denne lov.

Forældre og lærere havde før Antorinis tid tradition for et meget stærkt skole/hjem samarbejde, hvor man i fællesskab løste de udfordringer, der måtte opstå. Da reformen trådte i kraft, blev det helt og aldeles taget ud af hænderne på dem. Børnene SKAL være i skolen til klokken 16:00 og de SKAL deltage i lektiecafeer. I dag lyder meldingerne, at det er de lange skoledage, som især de yngste elever bukker under for. En alarmerende bivirkning af dette ses nu også ude i idrætsforeningerne. Medlemstallene for folkeskolens årgange er styrtdykket. Det er der vel ingen hokus pokus i at forstå, med mindre man hedder Christine Antorini.

Den politiske lovændring af folkeskolen i 2012 har gjort til, at historiens største oprydningsarbejde nu ligger og flyder. Alligevel synes jeg, at Christine skal have en godbid for sine udskejelser. Hun fik trods alt fastlagt definitionen af, hvad “Politisk psykopati” er for en størrelse : “Når man voldtager samfundets vigtigste kulturbærende institution i troen på, der kommer noget godt ud af det…


Thomas Friis

Vestergade 42.B
8900 Randers