Over 130 borgere har meldt sig til et forum for Randers Kommunes projekt Byen til Vandet, hvor de får mulighed for at komme med input og følge udviklingsprojektet på nærmeste hånd.

Borgerne har primært tilmeldt sig i forbindelse med Randers Ugen, og planen er nu, at de skal mødes første gang inden efterårsferien.

Her vil forskellige temaer som fx klimatilpasning og fremtidens boligformer blive debatteret.

Målet med Byen til Vandet er at forbinde byen med vandet i højere grad end i dag.