Fuld af kærlighed

Humøret var højt og forventningerne var store til torsdag aftens koncert med Aura.

Inden Aura varmede den lokale sangerinde Sofie Daugaard op til stor begejstring for publikum. En talentfuld sanger med stemmen i orden og nogle fantastiske sange på repertoiret. Sofie optrådte med Emil, der leverede en del af den instrumentale del.

Efter opvarmningen gik det løs med hovednavnet Aura. Og ja – man kunne næsten mærke hendes aura og føle hendes kærlighed, så tæt, intim og helt nede på jorden.

Godt 200 mennesker havde fundet vej til Turbinen ved Værket i Randers, hvor Aura spillede et utal af sange fra hendes sangkarriere og fortalte lystigt om livet. Som Aura selv siger om at arbejde, skrive musik og synge. “Det der med at ta’ på kontoret, er jo egentlig bare at række ud over sengekanten og ta’ en guitar.” Så det var dejligt for gæsterne, at hun alligevel kunne komme og gøre aftenen til noget helt specielt, unikt og ikke synes at dynen blev for tung.

Janni Hoppe var afsted i Turbinen.