En problemfyldt selvejende daginstitution i det nordlige Randers har nu udsigt til at blive kommunalt drevet.

Børne- og familieudvalget besluttede i denne uge at opsige driftsoverenskomsten med Lions Børnehus på Lervangen.

Det sker med virkning fra 1. september 2019.

Børnehuset har været præget af stort sygefravær, personaleflugt og har haft dårlig økonomi.

Bestyrelsen har selv ønsket, at daginstitutionen fremover bliver drevet kommunalt, og det har politikerne sagt god for.