En plørefuld 39-årig rumænsk lastbilchauffør, der blev anholdt i Randers i slutningen af oktober, har nu fået sin dom.

Manden blev taget med en promille på 2,58.

Det har nu resulteret i en dom på 30 dages ubetinget fængsel, 1000 kroner i bøde, tre års ubetinget frakendelse af kørekortet og udvisning med indrejseforbud i fire år. Manden sidder fortsat varetægtsfængslet med henblik på at udvisningen effektueres.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.