Østjyllands Politis færdselsafdeling gennemførte fredag eftermiddag og aften en målrettet færdselsindsats ved Nordjyske Motorvej og landevejene omkring Randers.

Indsatsen førte til 35 sigtelser, fordelt på 29 personer, 22 klip i kørekortet og tre betingede frakendelser af kørekortet.

Blandt forseelserne kan nævnes en spirituspåvirket billist, der blev standset på motorvejen med 147 km/t.

13 kørte for stærkt på landevej og motorvej – heraf fik ni klip i kortet og to en betinget frakendelse.

Desuden blev fem taget i at benytte håndholdt mobiltelefon.