En 29-årig mand endte med flere sigtelser, da han i går blev standset i sin bil af en patrulje på Skelvangsvej i Randers.

Patruljen konstaterede hurtigt, at den 29-årige var frakendt kørekortet, og sigtede ham for kørsel uden førerret.

Det fik manden til at råbe af betjentene og fremsætte ubehagelige gloser.

Opførslen førte til, at patruljen anholdt manden og sigtede ham for at forstyrre den offentlige orden og for fornærmelig tiltale mod politiet.