Der har sidste skoleår været fokus på blandt andet nikotinprodukter og niveaudifferentieret undervisning i fælleselevrådets kamp for en bedre skoledag.
AF CECILIE BISGAARD
Hvert år arbejder eleverne i Randers Fælleselevråd på at gøre skoledagen bedre for alle folkeskoleelever i kommunen. Det seneste skoleår har de haft fokus på brugen af nikotinprodukter, niveaudifferentieret undervisning og skolemiljø.
»Det sidste år har jeg helt sikkert mødt nogle megaseje elever, der interesserer sig for at skabe en god skoledag, fordi de synes, det er vigtigt. Og så synes jeg bare, vi er blevet mødt af rare mennesker, der synes, det er fedt, at vi kommer med noget,« siger Laura Drachmann Poulsen.
Hun har været formand for fælleselevrådet det seneste skoleår og medlem i flere år. Hun gik ud af 9. klasse på Tirsdalens Skole før sommerferien, så når det nye skoleår starter, skal der også vælges en ny formand for Randers Fælleselevråd.
»Jeg synes, det har været megafedt, og jeg har nydt det de sidste mange år. Det har været fantastisk, og jeg glæder mig til at se, hvilke andre ting de får ud af det næste år,« siger hun.
Et atypisk fokus
For at arbejde med de forskellige fokuspunkter delte fælleselevrådet sig op i mindre grupper, der hver især fokuserede på et tema. Laura Drachmann Poulsen var med i en af to grupper, der arbejdede med brugen af nikotinprodukter.
»Vi har kigget på, hvad vi ser af udfordringer, og hvordan vi tror, det kan løses. Vi har haft stort fokus på forældre. Det er lidt atypisk, at et fælleselevråd har et forældrefokus, men vi synes, det er vigtigt at inddrage forældrene i det her. Vi oplever, at mange forældre ikke ved, hvad de skal være opmærksomme på, da det er andre produkter, der fylder i dag, end da de var i vores alder. Det er sindssygt vigtigt at denne forståelse skabes, så vores forældre kan møde os der, hvor vi er,« siger hun.
Hun fortæller, at det hænger sammen med, at nikotinprodukter i dag ikke kun omfatter cigaretter, hvor man kan lugte, om ens barn har røget. I dag bruger de unge snus (nikotinposer) og puff bars, der er en slags engangs-e-cigaret, og ingen af de ting kan man lugte.
Faktisk ligner de nikotinprodukter ofte helt almindelige ting, og det har en af arbejdsgrupperne brugt som udgangspunkt til at lave plakater, som skolerne kan hænge op eller bruge til at starte en samtale.
Artiklen fortsætter under billedet
»Det er outdated«
En af de konkrete forslag, som fælleselevrådet er kommet med på baggrund af deres arbejde, er, at nikotinprodukter skal være en del af social pejling. I 6. klasse forsøger man at nedbryde elevernes forestillinger omkring rygning og alkohol.
»De får et spørgsmål om, hvor mange elever i 9. klasse, de tror, ryger. Hvis de tror, det er 40 procent, så finder de ud af, at det i virkeligheden er meget mindre,« siger Laura Drachmann Poulsen og fortsætter:
»Det er fedt at få brudt de normer, som de tror, der er, men lige nu afspejler det desværre kun vores tanker om normens forhold til rygning og alkohol, og det er outdated. Det afspejler ikke de udfordringer om misforståelser af normer, der reelt set er. Social pejling skal følge med tiden.«
Vil ikke lave a- og b-hold
En anden ting, som fælleselevrådet sidste skoleår arbejdede med, var niveaudifferentieret undervisning. Det fortæller Siw Haugaard, der netop er gået ud af 9. klasse på Korshøjskolen.
»Vi har kigget på, hvordan vi kunne inkludere alle uden at lave et a- og et b-hold. Der behøves ikke en voldsom ændring for, at alle kan få niveaudifferentieret undervisning. Det handler måske bare om at skifte nogle bøger ud, så dem, der er højt fagligt begavede kan få lidt sværere opgaver, og dem, der har lidt sværere ved det, kan få nogle mindre opgaver eller et niveau lavere,« siger hun.
Hun understreger, at niveaudifferentieret undervisning ikke kun handler om de bøger og det materiale, som eleverne får i klasseværelset.
»Mange børn lærer bedst ved at se ting og selv have dem i hånden i stedet for bare at skrive ting og søge informationer på nettet. Så i biologi kunne man tage ud i naturen og kigge på de ting, man snakker om, og så kan lærerne undervise den vej igennem. Det giver mange elever noget – ikke alle er lige gode til at sidde stille en hel dag,« siger hun.
Lærerne mangler tid
Siw Haugaard fortæller, at på hendes egen skole har der netop været stor succes med niveaudifferentieret undervisning.
»Vi har haft mulighed for at dele hele årgangen op i to grupper med tre lærere. Vi har også delt os op i dem, der har svært ved dansk, og dem, der har nemt ved dansk. Så dem, der har nemt ved dansk, får nogle andre synspunkter og knap så meget hjælp, så de bliver mere selvstændige,« siger hun og fortsætter:
»Dem, der har haft svært ved dansk, har fået en succesoplevelse med at gå i skole. Det har givet dem en tro på sig selv, fordi de har fundet ud af, at de kan godt, men de skal måske bare lære det på en anden måde. Så det har vi haft rigtig stor succes med.«
I arbejdet med niveaudifferentieret undervisning har Siw Haugaard og resten af gruppen fremlagt deres idéer og materiale for et udvalg af lærere. Generelt er det blevet taget positiv imod, men ifølge repræsentanten fra fælleselevrådet har lærerne givet udtryk for, at de med den forberedelsestid, som de har i dag, ikke har mulighed for at lave niveaudifferentieret undervisning. Det har fået fælleselevrådet til at tage fat i politikerne.
»Jeg håber, vores opråb kan give lærerne den forberedelsestid, som de ønsker. De sidder og laver meget derhjemme, og det skal de ikke. Vi håber, politikerne vil lytte til os elever og høre vores stemme,« siger hun.
Der bliver lyttet
Som formand for fælleselevrådet i Randers Kommune har Laura Drachmann Poulsen efterhånden holdt en del møder med både skoler og politikere.
»De tager det meget til sig. Formanden for Skole- og Uddannelsesudvalget (Lise-Lotte Leervad Larsen (S), red.) snakker tit med os. Politikerne er interesserede i vores projekter og i at få det ud på skolerne. Skolebestyrelserne er også interesserede, men der er stor forskel på handling,« siger hun og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet
»Det er meget spændende, at nogen viser os interesse. Bare én lærer bruger vores materiale, eller det bare giver én elev en bedre skoledag – så er det vigtigt. Vi føler helt sikkert, at der bliver lyttet til os. Jeg snakkede med en byrådspolitiker, der sagde, at det er megafedt, vi kommer med noget, fordi de er ikke i den skole, de bestemmer over, så det er vigtigt, at der er nogle elever, der fortæller, hvordan de oplever skolen.«
»Kommunen er begyndt at forstå, at eleverne har en stemme, og at det er vigtigt at lytte til den – også når vi snakker en god skoledag, for det er os, der bruger så mange timer i den skoledag, vi snakker om.«
