Alle byggesagsbehandlere i Randers Kommune har nu arbejdet hjemmefra i en uge.

Men selvom betingelerne ikke er optimale bliver sagerne ekspederet.

Med 40 behandlede sager og 31 ibrugtagningstilladelser er den første uge med hjemmearbejde godkendt. Og det tyder heldigvis ikke på, at der bliver mindre at lave, for der er stadig gang i byggelysten i Randers. Blandt ibrugtagningstilladelserne er også en helt særlig – nemlig tilladelsen til Hal 4 i Arena Randers.

”Det er imponerende, at byggesagsbehandlerne holder aktiviteten så høj. Samtidig er det også vigtigt for både lokale arbejdspladser og for borgerne, at tilladelser bliver behandlet,” siger borgmester Torben Hansen.