På en mark nord for Gjerlev er Museum Østjylland lige nu på opgave forud for et elkabelprojekt. Og pludselig stødte de på sten, der er en del af en grav et signatur fra den tidlige/ældre Romerske jernalder

 

I den tidlige/ældre Romerske Jernalder (år 100 e. kr.) boede der også mennesker på Randers-kanten – en af beboerne blev begravet i en velbevaret grav, der i sidste uge så dagens lys under en almindelig udgravning. Omgivet af kampesten blev en beboer begravet sammen med keramik. Keramikken er der stadig noget tilbage af, men Museumsinspektør og arkæolog hos Museum Østjylland, Liv Stidsing Reher-Langberg regner ikke med, at der er mere tilbage af skelettet, der er blevet begravet i en kiste, som også er væk.

”Jordforholdene har gjort at skelettet ikke længere er bevaret. Det er de genstande som den døde fik med graven derimod. Oven på graven har der stået tre lerkar, mens der nede i graven har stået et helt servicestel med otte lerkar. Herudover har den døde også fået et par dragtnåle, en ragekniv og muligvis et sværd med sig i graven”, fortæller hun fra udgravningen.

For 1800 år siden var der livlig aktivitet i Randers-området og arkæologen regner med at finde mere jo længere gravearbejdet bevæger sig mod øst – så længe terrænet er bakket vel at mærke.

”Der hvor der er bakket landskab, har der også været flere grave – når vi når til det noget fladere område ved for eksempel Havndal, regner vi ikke med at finde mere”, siger hun.

 

Et pust fra fortiden er dukket op nord for Gjerlev

Museumsinspektør og arkæolog hos Museum Østjylland, Liv Stidsing Reher-Langberg har blandt andet fundet spor af en jordfæstegrav fra ældre romersk jernalder på strækningen nord for Gjerlev.

”Da vi gravede ramte vi en af hjørnestenen i graven, og vi vidste, der var noget, der skulle kigges nærmere på. Og frem kom denne grav”, siger Liv Stidsing Reher-Langberg, mens hun viser, hvad det er, hun har fundet.

Her på kanten til graven er der et vingepust fra en fjern fortid, hvor fagfolk kun kan gisne om, hvad der er foregået, men efterhånden som arkæologerne finder frem til mere og mere, kan de stykke et billede sammen af de samfund, der var på den kant for omkring 1900 år siden.

”Der bliver jo ikke bygget meget heroppe i dag, så vi i museet får heller ikke lov til at grave så meget, så det er meget lidt, vi ved om livet her på egnen fra dengang”, fortæller hun.

”Vi ved dog, at der var et hverdagsliv, og vi kan se på denne grav at vedkommende er begravet med respekt ud fra det service, vi har fundet og som var stillet ovenpå kisten”, siger hun.

I dag siger museumsloven at arkæologer skal have lov til at grave først ved et anlægsarbejde, ”for at sikre kulturarv og naturarv i Danmark og udvikle betydningen af disse i samspil med verden omkring os. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet”.

En 16 km kabelnedlæggelse mellem Kærbybro og Udbyneder bliver rullet ud nu. Men det påvirker ikke denne gang det el-netarbejde der er i gang, da museet arbejder cirka 14 dage forud for entreprenørerne.

“Det har en stor betydning for hele projektet, at arkæologerne kan fortsætte deres arbejde – både økonomisk og tidsmæssigt. Vi har en deadline til efteråret, hvor vi skal aflevere projektet til energiselskabet. Den plan kan vi nu fortsat følge,” siger byggerådgiver Henrik Gundersen fra ingeniørvirksomheden Afry.

Han er vant til at man støder på arkæologiske fund, når der bliver gravet.

 

Videre undersøgelse

“Vores forundersøgelse foretages fra Kastbjerg Å i vest til Bjerre i øst. Formålet er at afklare, i hvilket omfang, der er bevaret arkæologiske spor, der kunne være beskyttet af museumslovens § 27, og det er der jo så” fortæller Liv Stidsing Reher-Langberg.
Den døde er blevet begravet mod nord på en forhøjning og graven er omkranset af kæmpe sten, der er sirligt placeret smukt ved siden af hinanden. Og cirka 30 centimeter nede stødte arkæologerne på servicestellet.

”Vi troede, det var bunden på graven, men det viste sig hurtigt, at det var toppen, så graven var meget dybere end vi havde regnet med”, fortæller museumsinspektør og arkæolog Liv Stidsing Reher-Langberg.

Hun kan ikke sige så meget mere om personen, der blev begravet, da både kiste og skelet er helt væk. Men ud fra gravudstyret må der være tale om en mand. Graven skal nu dækkes til igen, når man har fået gravudstyret op til videre undersøgelse.

”Vi pakker det pænt ind i den klump jord, det ligger i – sandsynligvis med noget husholdningsfilm, og så bliver det fragtet til museet, hvor konservatorerne vil gå i gang med at frigøre leret fra jorden. Men det bliver først, når vi må komme på arbejde igen i museets kælder”, fortæller hun.

Det er ikke planen at lertøjet skal udstilles.

I området har man før fundet spor fra den Romerske tidlige/ældre Jernalder. Lidt mod øst er der førhen fundet en bebyggelse fra den tidsalder.

”Så vi ved jo, at der har boet mennesker her, vi har bare ikke så tit fundet andre spor, fordi der ikke bliver bygget så meget her i dag. Og der kan sagtens ligge meget mere i jorden – faktisk kan der være flere grave her hvor vi står, men vi leder kun i en to meters rende foran el-net arbejdet, så det får vi ikke mulighed for at undersøge. Men fundet her er helt efter bogen”, fortæller Liv Stidsing Reher-Langberg.

 

Bare en mark

Hun er ikke i tvivl om, at der er ressourcer bag graven – det har ikke været den laveste i hierarkiet, der er blevet begravet her – tværtimod.

”Gravgaverne og selve gravanlægget vidner om en vis status. Det er en gravtype som vi kender fra netop dette område”.

Hun tror, at der her i området var været landsbylignende bebyggelse – det er lige ned til Kastbjerg å og jorden er blevet dyrket.

”Vi har fundet endnu en brik til det billede, der fortæller os om livet her på egnen, og det giver et bredere perspektiv på den kulturelle måde, man begravede på”.

Da Din Avis var på besøg var man stadig i gang med at grave, da den var dybere end man lige umiddelbart havde troet. Herefter skal den dækkes til igen.

Ejer af marken er boet efter Laila Olesens svoger. Han har aldrig selv fundet noget på marken i den tid han dyrkede den.

”Det er da fantastisk, at man finder noget lige netop her. Det havde jeg ikke regnet med, og jeg synes det er spændende at man kunne lave sådan nogle grave dengang”, siger hun, og følger spændt med i udgravningen.

Marken er allerede sået, så nu skal arbejdet færdiggøres, så der kan høstes afgrøder, når den tid kommer.