Randers, Mariagerfjord og 17 andre kommuner landet over, der var ved at forberede et historisk søgsmål mod staten for fejl i udligningssystemet, dropper sagen.

Kommunerne føler sig nemlig nu imødekommet af regeringens udligningsreform.

Kommunerne følte sig ellers snydt på grund af en skævhed i udligningessystemmet, som omfordeler milliarder af kroner mellem rige og fattige kommuner.

Men regeringens udspil til en reform af udligningssystemet, indeholder en milliard-kompensation til de berørte kommuner.

Advokatregningen er ikke gjort op endnu – men Randers, Mariagerfjord og de 17 andre kommuner vil have staten til at betale.