Til den kommende hjemmekamp mod Brøndby fredag den 2. oktober, skal de få tilgængelige tilskuerpladser nu fordeles – og Randers FC har en plan.

De nye forsamlingsrestriktioner betyder nemlig max 500 tilskuere på stadion.

Pladserne vil Randers FC fordele til 20 fans og 80 sæsonkortholdere.

Klubben håber, at de 100 – trods alt – kan skabe lidt stemning på lægterne, der kan hjælpe spillerne på banen.

De øvrige 400 pladser fordeles til sponsorer samt spillere, trænere, officials, pressefolk og medarbejdere.