Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, er igen på banen i Danmark i en stor ejendomstransaktion.

Blandt andet i Randers.

Syv boligprojekter med over 900 boliger, får Goldman Sachs som ejer, i et nyt partnerskab, skriver nyhedssitet EjendomsWatch.

Boligprojekterne er blandt andet beliggende i Randers, men også i Silkeborg, Horsens, Kolding og Viborg.

Samlet udgør handlen over 70.000 kvadratmeter nye boliger, som ventes at stå færdige i 2022.

– Vi er glade for at danne partnerskab om at levere nybyggede, miljøvenlige boliger med en overkommelig husleje, som vil gavne lokalsamfundene, siger Nabil Aquedim der er direktør i Goldman Sachs.

Købesummen for projekterne oplyser parterne ikke.