Randers Kommune er gået med i det internationale fodboldforbunds program for pigefodbold ‘UEFA Playmakers inspired by Disney’.

Det skal motivere 5 til 8 årige piger til leg med fodbolden.

For på grønsværen halter pigerne efter drengene, når det gælder kønsfordelingen.

Randers Kommune har indgået aftale med Dronningborg Boldklub og Kristrup Boldklub.

– Vi ser desværre stadig at fodbold er det naturlige første valg for drengene. Pigerne holder sig tilbage. Forhåbentlig er der nogle forældre, der synes, at det vil være sjovt for deres døtre at prøve, siger formand for fodboldbestyrelsen i Kristrup Boldklub, Jacob Velling.

Initiativet har træningstart i denne måned.