Efter regeringens genåbningsplan, har skoleområdet i Randers arbejdet på højtryk for igen at kunne modtage alle elever.

Tre skoler åbnede i går. Men alle skolerne i Randers kommune er klar for alle klassetrin fra på mandag.

– Vi glæder os helt vildt. Det bliver simpelthen en festdag, siger skolechef Jesper Kousholt i Randers Kommune.

Ifølge skolechefen handler det nu om, at sikre, at det bliver trygt for både elever, lærere og pædagoger at vende tilbage i klasselokalerne.