Foran 3.500 ekstatiske Randers FC fans, formåede byens hold i løbet af kun otte minutter at sikre sig så meget forspring, at en sejr var indenfor rækkevidde – og det blev til endnu to mål og sejren var aldrig i fare

 

4-0 – mere overlegen kunne det næppe gøres, da Ceres Park i dagens anledning var omdøbt til Thor Park i Aarhus.

3.500 fans havde taget den korte tur til nabobyen i syd, for at bakke op om hestene, der for første gang skulle spille Pokalfinale i Aarhus. Sidst Randers vandt var i Parken i København i 2006 med en sejr over Esbjerg på kun 1-0 – anderledes var det denne gang. Støvlerne var snøret rigtig den her gang, og det unge hold fra Randers havde fra starten selvtilliden i orden.

Efter blot et par minutter sendte Erik Marxen bolden i nettet, og jublen eksploderede på lægderne. Og der skulle bare gå fem minutter mere før brølene igen kunne høres over det halve af Aarhus. Mathias Greve losser bolden i nettet og nu var der fest i Randerslejren.

Begge hold går til pausen – og der skulle snakkes med store bogstaver i SønderjyskE´s omklædningsrum. Mere roligt var det nok hos byens hold. De var i hvert fald rolige, da de gik på banen. Og der kom mere fra den kant.

  1. halvleg blev endnu en opvisning fra Randers´ side. De blå var slet ikke til at slå ud af kurs i dagens finale. Endnu engang viser Mathias Greve, at han fuldt fortjent er på dagens hold – som for øvrigt ligesom alle de andre dage.

Men før det havde Simon Piesinger headet bolden i mål til 3-0. Målet til 4-0 slog endelig fast at Randers er Pokalmestre 20/21.

Fansene har hungret efter at komme på stadion efter en lang vinter med nedlukninger. Og med et par generalprøver på Cepheus Park i Randers, var der varmet op til finalen i Aarhus.

Og stemningen var ikke til at tage fej af – dejligt at høre sang og begejstring fra lægderne igen.

Tilskuerantal på Thor Park: 7.981

Stort tillykke herfra

 

Fotos: Thomas Michelsen